top of page

Webinar - Æstetik, komfort og moderne design

Kan ældre bygninger af træ leve op til nutidens krav om "Æstetik, komfort og moderne design"?Dato 21. Februar 2024.


Ældre historiske huse af træ, der er bygget før 1960-70, og som repræsenterer den bygningsmasse i Norden, som ’Netværket Den Nordiske Treby’ interesserer sig for, betragtes i mange kredse som ukomfortable, mindre smukke og æstetiske end moderne huse, og også ofte med en umoderne indretning.


Alle tre ting er forkerte, både når vi betragter de individuelle bygninger og de bymiljøer, der ligger i. Og det skal Webinaret ’ Kan ældre bygninger af træ leve op til nutidens karv om ’æstetik, komfort og moderne design’? komme med eksempler på.


Det er klart, at ældre træbygningers oprindelige udvendige og indvendige stilarter fra 1700- 1800- og 1900-tallet per definition er ’umoderne’, de er jo udsprunget af datidens herskende smagsretning, kaldt mode, men det betyder ikke at de æstetisk og i relation til komfort behøver at være ude af trit med tidens og modens krav.


’Komfort’ relaterer sig til en behagelig indretning eller udformning, og det kan et 1700-talshus i høj grad have. Og hvis man med komfort primært tænker på varmekomfort, indeklima og hygge, er det er spørgsmål om at vælge er energiforbedring og efterisolering, der ikke ødelægger husets bevaringsværdier.


I ældre træbygninger kan man også se eksempler på at det er muligt at kombinere det ældre hus’ stiltræk, indretning og æstetik – men helt moderne elementer, f.eks. vægfarver, indretning med moderne møbler eller indretninger.


Især en meget ’tro’ restaurering og nyindretning af en ældre bygning – med de klassiske materialer og metoder, har gang på gang punkteret de indgroede myter om ældre bygningers utidssvarende, umoderne og tilbageskuende formgivning og æstetik.

Fra Danmark skal vi høre om en meget gammel bindingsværksgård, der blev anlagt af kongen i 1670-erne langt uden for København, til opdræt af hvide islandske falke, men som nu er indrettet til en moderne bolig.


Derudover stiller Danmark med et foredrag om ler-indskud ældre bygninger.




61 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page