Danske bindingsværksbyer

Baggrund

I 1970-72 gennemførte de nordisk bygningsantikvariske myndigheder m.fl. et stort fælles nordisk projekt for at redde en række fine, gamle nordiske træbyer, der var truet af store, hovedløse nedrivninger og saneringer op gennem 1970-erne. Man udgav informationsmaterialer – i 1975 ikke mindre end 25 publikationer om de forskellige byer og problematikker – og afholdt en stor fælles nordisk konference i Sandefjord i Norge i 1972 for fagfolk, politikere og embedsmænd.

Projektet var en stor succes og det lykkedes at få standset nedrivningerne de fleste steder. Det næste trin i processen var at danne interesseforeninger for byernes beboere, husejere og andre med interesse for bygningskulturens bevaring. Det skete i 1975 i forbindelse med Det europæiske Bygningsfredningsår, hvor man i Sverige og Danmark dannet landsdækkende bevaringsforeninger for bygningskultur – i Norge havde man allerede verdens ældste fra 1844.

Det er disse tre foreninger, Fortidsminneforeningen i Norge, Byggnaddsvårdsföreningen i Sverige, Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Danmark samt foreningen Finlands Historiska Städer, der startede et større projekt i 2015 for at sætte fornyet fokus på de Nordiske Træbyer, idet der de senere år er dukket en række nye problematikker op for specielt disse. Bl.a. maling og overfladebehandling med moderne plastikmalinger, uheldige vinduesudskiftninger, voldsomme udvidelser og sågar misligholdelse og efterfølgende nedrivning.

​

Bort set fra Helsingør var Danmark ikke rigtigt med i det nordiske projekt i 1972, men de danske bindingsværkshuse (samt Ystad i Skåne) er rent faktisk konstruktivt, historisk og i forhold til fugt- og isoleringsmæssige problemer, ’fuldblods’ træbygninger, på linje med de nordiske træbygninger i specielt byerne. Den udvendige ’dragt’ er bare en anden. Indvendigt er de meget ens. Vi har også enkelte steder noget, der ligner helstøbte bymiljøer med bindingsværksbygninger.

Derfor ønsker Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur i Danmark at gennemføre et dansk ’by-bindingsværkshus-projekt’ i forbindelse med og samarbejde om det nordiske projekt.

​

Projektet

Vi vil udvælge de 15 ’bedste’ bindingsværksbyer i Danmark og tilbyde disse at være med i projektet, med By og Land som koordinator. Det, vi kan tilbyde de ovennævnte byer er :

1. Et dansk netværk, hvor man kan drøfte, erfaringsudveksle, koordinere og lære nyt om danske bindingsværkshuse, historisk, teknisk og arkitektonisk.

2. Fælles udviklede informationsmaterialer, specielt rettet mod danske bindingsværkshuse, der bygger på den nyeste, dokumenterede og publicerede viden og bl.a. koordineret med Kultursturelsen (Information om Bygningsbevaring), Kunstakademiets Arkitektskole, Center for Bygningsbevaring i Raadvad m.fl.

3. Et nordisk netværk med en række nordiske træbyer i Norge, Sverige og Finland. Med informationsmaterialer, erfaringsudveksling og koordinering. Planlægning, byudvikling og bybevaring. Kulturmiljøplaner. Sikring, brandsikring, forsikringsordninger. Nye krav til energibesparelser, strengere lovkrav. Nye materialers og byggemetoders dårlige tilpasning til bindingsværksbygninger

4. En mindre nordisk konference hvert andet år for udvalgte træbyer i Norden. Herunder involvering af politikere og embedsmænd

5. En stor nordisk konference hvert andet år, på skift i de fire nordiske lande, med det formål at udveksle erfaringer, bringe ny forskningsbaseret viden og knytte faglige og sociale kontakter, landene og byerne imellem.