top of page

Bæredygtig Byggeskik
- De 5 teser

Af Søren Vadstrup,

maj 2023

​

 

 

Ingen er længere i tvivl om, at en bæredygtig udvikling af vores klode er nødvendig, men når det kommer til, hvad vi som enkelte mennesker kan gøre, er det mere kompliceret. De generelle bæredygtighedsråd handler en del om holdninger og herunder også afsavn, bl.a. af de tre ’B-er’ (for at gøre det enkelt og forståeligt): Biler, Bøffer og Badeferier.

Bygninger og bæredygtighed

Men når det gælder vores bygninger og bygningskultur, som det skal handle om her, så er de mest effektive bæredygtighedsråd dels meget enkle at forstå og også at gennemføre, og dels kræver de ingen afsavn. Det handler nemlig om de tre ’L-er’:

Lang levetid og holdbarhed – nemlig mindst 100-150 år (det engelske ord ’sustain’, der indgår i ’sustainable’ betyder eksempelvis ’holdbar’, holde længe)

Lagring af CO2 – bl.a. gennem brug af træ fra store træer, men også gennem diverse andre byggematerialer, der kan holde længe, f.eks. mursten, tagsten, rudeglas, støbejern, smedejern.

Løbende vedligeholdelse – med de klassiske byggematerialer, der er skabt før ca. 1960, og som er kapillaråbne og ikke diffusionsåbne. F.eks. luftkalk, linoliemaling, limfarve, trætjære, mm.

Mange vil her sige: Hvad med det høje energiforbrug, som man finder i eksisterende bygninger.

For det første er dette mere afhængig af brugen af bygningen, og herunder af de mennesker, der bruger den, end af bygningen i sig selv. Men det er naturlig attråværdigt at kunne opnå et lavt energiforbrug i bygninger, der anvendes til bolig og arbejde (det fjerde L):

Lavt energiforbrug – der er afhængigt af:

  • Opvarmningsformen og de tilhørende energikilder og deres CO2-udledning

  • Isoleringsgraden, isoleringsmetoderne og isoleringsmaterialernes levetid, fugtdynamikressource- og CO2-forbrug

  • Husets ’passive’ opvarmning fra solen

  • Materialernes fugttekniske egenskaber, idet kapillaråbne materialer kan mindske rumfugten.

  • Materialernes termiske og varmeakkumuleringsmæssige egenskaber

Disse elementer kan løses på en absolut bæredygtig og optimal måde – både for eksisterende og for nye bygninger. Bygninger, der er bygget før 1900 er isæt ’stærk’ på de 2 sidste punkter

Hvad er en bæredygtig bygning?

En bæredygtig bygning er i forlængelse af dette:

  • En eksisterende bygning, der har holdt i mindst 100-150 år, og som, korrekt vedligeholdt, kan holde lige så længe, i fremtiden. Denne sparer naturressourcer, CO2 og affald, i forhold til en hvilken som helst ny bygning.

  • En nyopført bygning, der påviseligt kan holde i 100-150 år. Dette skal kunne påvises gennem sammenligninger med tilsvarende materialer og konstruktioner, der har holdt i 100-150 år.

  • En bygning, der har et lavt energiforbrug – hvilket skal være målt i denne, og ikke beregnet.

De 5 teser

For at få en bygning – ny eller gammel – til at holde i 100-150 år skal man:

  1. Altid starte med en systematiseret (d.v.s. på baggrund af en gennemprøvet metode) tilstands-registrering, der også indbefatter en historisk, teknisk og arkitektonisk analyse og værdisætning. Gå aldrig ’bare’ i gang uden et overordnet blik på huset.

  2. Konsekvent bruge de klassiske byggematerialer, så som træ, tegl, luftkalk, linoliemaling, limfarve – eller ’nyopdagede’, klassiske materialer så som lerindskud og ubrændt ler.

  3. Konsekvent anvende kapillaråbne materialer til vedligeholdelsen, der er svage, porøse og poreåbne, og ikke såkaldt diffusionsåbne materialer (f.eks. plastikmaling og cement), der er alt for tætte og hårde.

  4. Altid tænke og handle langsigtet og med fokus på de oprindelige materialer og metoder, der har været anvendt tidligere.

  5. Benytte den nyeste viden, f.eks. gennem de seneste udkomne bøger, faglige artikler eller rapporter fra forskere, indenfor bygningsbevarings-området – og f.eks. ikke udelukkende stole på producenternes eller leverandørernes oplysninger.

De 5 teser - Specielt for bindingsværksbygninger

  1. Start med en uvildig tilstandsregistrering ud fra gennemprøvede metoder (fra Raadvad)

  2. Undgå alle former for jern (skruer, søm bolte, beslag) i diverse samlinger. Bindingsværk skal konsekvent samles træ med træ. Jern medfører fugt, råd og dårlig vedhæftning

  3. Der må ikke benyttes cement eller en stærk hydraulisk puds eller mørtel på murværket, hverken til opmuring eller puds.

  4. Luk alle revner i selve tømmeret, mellem tømmeret og mellem tømmer og tavl m.v. med tværekit eller luftkalkmørtel

  5. Overfladebehandling skal ske med kapillaråbne materialer – ikke diffusionsåbne

Genanvendelse

Et udtryk, der også benyttes meget, når vi taler bæredygtighed, er genanvendelse. Det er alle enige om er yderst bæredygtigt. Men igen adskiller vores bygninger sig fra diverse andre områder. For bygninger må vi nemlig dele genanvendelsen, der er det overordnede begreb, op i tre grader:

  • Ægte, eller høj grad af genanvendelse, nemlig hvor bygningen vedligeholdes, bevares og fortsat bruges på det sted, hvor den er bygget. Også kaldt vedvarende anvendelse. Vi har mindst 300 års erfaringer i ’ægte genbrug’ af bygninger i Danmark, der kan studeres hver dag. Her genanvender man over 90% af bygningen og dens materialer.

  • Sekundær, eller middel grad af genanvendelse, hvor bygningen rives ned og hvor materialerne enten genbruges (anvendelse til samme formål i en ny bygning) eller genvindes (anvendelse til nyt formål). Her genanvender man 40-50% af bygningens materialer, resten bliver til affald.

  • Uægte, eller lav grad af genanvendelse, hvor bygningen rives ned og materialerne knuses og anvendes til vejfyld eller brændes af. Her ’genanvender’ man 50-60% af bygningens materialer, men dette burde slet ikke bære navnet ’genanvendelse’.

Kilder

 

Vadstrup, Søren (2018): Vedvarende holdbarhed. Bæredygtighed og cirkulær økonomi for bygninger. https://www.bevardithus.dk/wp-content/uploads/06-vedvarende-holdbarhed-3-2018.pdf

​

 

Vadstrup, Søren (2929): MIT BINDINGSVÆRKSHUS. Netværk for Bindingsværk. 2020.

bottom of page