Baggrund

De danske bindingsværkshuse trænger til et ’kvalitetsløft’ i vidensmæssig, bevidsthedsmæssig og anseelsesmæssig henseende. Dels som det vigtige led i den bygningshistoriske kæde i Danmark, som bindingsværkshusene udgør, dels som led i den sammenhæng, de danske bindingsværkshuse har med de øvrige nordiske træhuse og træbyer – plus den tilsvarende europæiske tilknytning, dels som led i de historiske, tekniske og arkitektonisk kvaliteter, som de fleste bindingsværkshuse rummer, dels set i et overordnet miljø- og bæredygtigheds perspektiv – samt bygningernes brugsmæssig værdi.

​

Projektets formål er at:

• Udvikle ny forskningsbaseret viden (Almen Teknisk Fælleseje) om den mest hensigtsmæssige vedligeholdel-se, istandsættelse og ombygning/modernisering af ældre bindingsværksbygninger.

• Efteruddanne håndværkere, arkitekter og andre til at kunne udføre dette arbejde på en korrekt måde. Dette skal ske på decentrale kurser rundt om i Danmark.

• Øge den generelle viden, samt bevidstheden og stoltheden hos husejerne og i kommunerne, for denne byg-ningskulturelle juvel i vore byer, landsbyer og ude i landskabet. Dette skal ske via møder, publikationer, PR, de sociale medier, internetmaterialer og faglige artikler.

 

Netværk for bindingsværk

Er et dansk netværk for de kommuner/byer/landsbyer, der er i besiddelse af bindingsværks-miljøer – plus alle andre interesserede, hvor man: 1) Afholder møder cirka 2 gange om året, forskellige steder i Danmark 2) Udveks-ler erfaringer. 3) Kommunikerer gennem en hjemmeside og andre sociale medier.

Netværk for bindingsværk gennemfører i 2017-18 et 3-årigt forsknings- og formidlingsprojekt – i samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskole og Center for Bygningsbevaring i Raadvad, der

​

• Stiller forskningsbaseret viden til rådighed for netværket

• Afholder teoretiske og praktiske kurser for bl.a. håndværkere – decentralt i Danmark for bl.a. at udvikle et nyt håndværk som ’bindingsværks-Håndværker, bestående af tømrer, murer og maler, der kan varetage bindingsværket som helhed.

• Udgiver publikationer og informationsmaterialer

• Bl.a. en Vedligeholdelses-Vejledning for husejerne, en Restaurerings-Håndbog og en Vejledning i nyt stolpeværks-byggeri i massivt tømmer, samlet med træsamlinger

​

Netværk for bindingsværk deltager i et nordisk netværk mellem nordiske træbyer, der

​

• Mødes hvert år og udveksler erfaringer

• Afholder en nordisk træstads-konference, hvert andet år, forskellige steder i Norden

​

Udarbejde fælles informationsmaterialer om

​

• Planlægning, byudvikling og bybevaring. Kulturmiljøplaner

• Sikring, brandsikring, forsikringsordninger

• Nye krav til energibesparelser

• Nye materialers og byggemetoders dårlige tilpasning til bindingsværksbygninger

​

I 1972-75 gennemførte man i Sverige, Norge og Finland et nordisk projekt ‘Den nordiske træstad’ for at stoppe de umotiverede nedrivninger i de nordiske træbyer, der fandt sted i disse år. Dette lykkedes mange steder. På dette kort ses de 155 nordiske træbyer, der var med i projektet. I 1972-75 var Danmark ikke med i projektet, da man ikke anså de danske bindingsværkshuse for at være træhuse.

​

I den nye nordiske træstadsprojekt ‘Den nordiske treby’ fra 2016 er 14 danske byer og én svensk samt 3 landsbyer med bindingsværkshuse inviteret med i projektet. Det skyldes bl.a. at et bindingsværkshus håndværksmæssigt, materialemæssigt og konstruktivt er at regne for et tømret træhus.

 

Danske byer med værdifulde bindingsværksmiljøer:
Jylland: Ribe, Haderslev, Århus, Randers, Ebeltoft, Ålborg, Nordby på Samsø
Fyn: Odense, Svendborg, Assens, Middelfart, Kerteminde med landsbyerne Viby og Måle, Ærøskøbing.
Sjælland mv: Køge, Helsingør, Nakskov, Rønne, Svaneke
Skåne: Da et af de mest omfattende bindingsværks-miljøer i Norden ligger i Ystad i Skåne, har vi tænkt os at inddrage Ystad i netværket.