Der har allerede været stor efterspørgsel efter bogen MIT LERHUS af Søren Vadstrup, der er udgivet af Netværk for Bindingsværk og præsenteret den 6. december 2024. Hvilket afspejler den store interesse, der er i byggebranchen for lerjord som byggemateriale, lige nu. Men desværre har de fleste helt forkerte forestillinger om dette. De tror fejlagtigt, at den eneste form for byggeri med lerjord, er ’stampet lerjord’, også kaldt pise. Men det er en alt for besværlig, dyr og miljøbelastende måde at bygge med lerjord på.
Bogen er resultatet af et forskningsprojekt, der i modsætning hertil, har vist at den enkleste, billigste og mest miljøvenlige måde at bygge med lerjord på i Danmark, er som lertavl i eksisterende eller nybyggede bindingsværkshuse. Projektets 5 forskningsresultater viser:
1. Når vi snakker eller skriver om ‘lerhuse’, ‘lervægge’ eller lergulve osv. - er det den ‘morænejord’, bestående af 20-25% ler og 75-80% sand, grus og småsten, der blev efterladt af isen for 15.000 år siden, og som ligger lige under vores fødder, det handler om. ‘Ler’ lyder bedre i de flestes ører end lerjord, mudder, dynd eller morænejord, som det rent faktisk er. (I England bruges ordet mudhouses (mudderhuse) uden videre, men den går nok ikke i Danmark, og slet ikke som nybyggeri)
2. Vi har kendt og brugt morænejord som byggemateriale til husbygning siden bondestenalderen for 6.000 år siden. I bindingsværkskonstruktioner, vel at mærke. Og vi har 300 år gamle bindingsværkshuse stående i Danmark med ‘lertavl’ og ‘lervægge’ som vi kan studere som led i forskningen.
3. Ikke mindst i forhold til lerjordens fugtdynamiske og indeklimamæssige egenskaber, som bogen dokumenterer.
4. Og det samme gælder de varmeakkumulerende egenskaber, der er beskrevet i bogen.
5. Forskningsprojektet og bogen viser også, at det er muligt at bygge nye bindingsværkshuse med lervægge. Med østdansk bindingsværk, uden fodrem, og udelukkende samlet træ-med-træ. Måske også i styrtrumskonstruktion.
Hvad det sidste angår vil vi her på sitet snart bringe nyt om dette. Vi ved at mange af jer netop arbejder med bygning af nye huse, eller dele af disse, i bindingsværk, men man skal her være opmærksom på, at der findes to typer landbindingsværk i Danmark, der er meget forskellige: en vestdansk, inkl Lolland-Falster, og en østdansk type. På mange måder er den østdanske meget mere avanceret og samtidigt meget enkel at udføre. Den består nemlig kun af bladsamlinger, mens den vestdanske består af tapsamlinger. Se tegningen herunder.
Tapsamlingerne kan kun tage trykkræfter, ikke trækkræfter. Mens bladsamlingerne både kan tage tryk- og trækkræfter, samtidigt.
Når de østdanske (sjællandske) landbindingsværkshuse beskrives i ældre fagbøger, fremstilles de altid som meget primitive, fattige og træfattige. Bl.a. er der ikke fodrem under stolperne, og selve ydervæggen indeholder ikke nær så meget og kraftigt tømmer som de vestdanske landbindingsværkshuse. Men vi vil altså påvise, at det faktisk forholder sig lige omvendt.
