Netværksmøde i Ribe 16. April 2026
- Søren Hossy
- for 1 dag siden
- 1 min læsning

Netværksmøde i Netværk for Bindingsværk i Ribe 16. April 2026
Hvad inspirerer husejerne til at gå fornuftigt og grundigt til værks når de skal vedligeholde og bevare deres historiske bygninger. Hvordan gør kommunen når de passer på deres bygninger eller skal styrke bykernen med gode bevarings tiltag. Og hvordan og hvor kan husejerne eventuelt hente vejledning og støtte til opgaverne. Hvordan undgår de at gennemføre arbejdet med dårlig vejledning og materialer.
For alle interesserede; husejere, håndværkere, arkitekter, museumsfolk, kommunefolk mm.
Tid – 9.30-16.00
Pris: 250,-kr. (200,-kr hvis du er medlem af By og Land Danmark)
Sted: Brorsons Minde – Fiskergade 13 - Ribe
Tema: Bevar mig vel!
– om husejernes forberedelser, udfordringer og muligheder når de historiske byhuse skal istandsættes.
Varighed: 09.30-16.00:
09.30-10.00 Ankomst Brorsons Minde, Fiskergade 13 Ribe - Kaffe/croissant
10.00-10.15 Velkommen ved Netværket og Søren Hossy
10.15-11.00 Foredrag ved Anette Gori – Arkitekt ved Esbjerg Kommune om ny Områdefornyelse i Ribe Bykerne – glimt fra Esbjerg Kommunes bevaringsprojekter gennem 4 år.
11.00-11.45 Foredrag ved Jep Seeberg – Tandlæge og husejer - om restaurering af hans fødehjem i Ribe, Bredeslippe 9-11 i Ribe og om hjælp, støtte og vejledning.
12.00-12.45 Frokost med sandwich og en vand
12.45-14.00 Besøg i Ribe Domkirke ved Morten Søvsø – Chefarkæolog ved Museum Vest – om den kommende hovedistandsættelse, og hvad det kan medføre af undersøgelser
14.00-16.00 Byvandring ved Søren Vadstrup - Arkitekt om ”Hvad Facadernes udsmykning fortæller” – facadedekorationernes stilarter mm.
16.00 Tak for i dag.




