top of page

Opdatering på Bukkehøjgård i Ågerup

Læsere af bogen ’Huse i farver’ af Søren Vadstrup kan måske undre sig over, hvor man kan se en ’ægte’ Sjællandsk bindingsværksgård, med hvidkalket tømmer, stolperne direkte på syldsten, ude fodrem, styrtrumskonstruktion med glammede bjælker og vandrette, udvendige ’sidebånd’. Dem er der nemlig ikke så mange tilbage af, og Pebringegården på Frilandsmuseet, lever kun op til disse egnstræk, ved at være ’hvidkalket øver stok og sten’. Her er der gennemstukne bjælker, fodrem og tappede løsholter.



Men i landsbyen Ågerup i Roskilde kommune og øst for Roskilde ligger der hele to! Lige ved siden af hinanden. Den ene, Bukkehøjgård er endog fredet. Og i 2017 var den blandt de 12 ’nominerede’ gårde i internet-konkurrencen om ’Danmarks smukkeste gård’


I dag har Bukkehøjgård en række tekniske problemer med bindingsværket og bjælkeværket i staldene, som kræver en vis ekspertise at finde nogle overkommelige løsninger på. Det vil vi berette videre om her på hjemmesiden, senere.




Læs om Bukkehøjgård på lex.dk på https://trap.lex.dk/Bukkeh%C3%B8jg%C3%A5rd,_%C3%85gerup

86 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page